Staudebedet

Nu er jeg langt om længe nået udenfor køkkenhaven, der nu kræver mindre af min tid. Så nu er der tid til, at jeg kan fokusere på mit smertensbarn, staudebeddet.

Da vi flyttede ind på gården, fandt vi i forhaven et stort rosenbed med omkring 50-60 roser begravet i brændenælder, tidsler og skvadderkål. Utroligt nok levede flere af roserne stadig, men de var meget medtagne efter mere end 4 års indelukke. Vi forsøgte at redde nogle af roserne, fik fjernet al ukrudt og lagt et tykt lag flis over hele beddet.

År for år har jeg fået plantet beddet til med sommerfuglebuske, hortensia og stauder, men det har ikke været en helhjertet indsats! 

Så i weekenden tog jeg fat; gravede de sidste gamle rosen-stakler op, flyttede rundt på stauder og hortensia, samt hentede nye stauder på planteskolen. Mandag aften, gennemsylet af latterlige myg, stod beddet færdigt; hvilken tilfredsstillelse langt om længe. 

Nu er det bare at vente og se om det hele passer sammen i farver og højder. Ellers må jeg jo i gang igen :-)

Nye pæoner på vej

Sensommeren har mindet mig om, at det er nu der skal bestilles nye bonderoser/pæoner, til at fylde staudebedet endnu mere ud med disse skønne skabninger.

Sidste år bestilte jeg 4 forskellig barrodede pæoner fra Pæoneksperten og allerede i år blomstrede de skønne og frodige (se tidligere blog om pæoner). Derfor har jeg igen været hos Pæoneksperten og handle disse nye skønne duftende skabninger til bedet:
Bowl of Beauty


Lady Alexander Duff


Angel Cheeks


Mons. Jules Elie
 

Myrtle Gentry


Og så kneb der sig altså også liiiige en fin daglilje med i indkøbskurven:
Lacy Doily


Så er det bare at vente på pakken kommer, så planterne kan komme i jorden og nå at etablere rødderne inden vinteren kommer. Så er jeg sikker på de vil forskønne haven yderligere. 

Skønne bonderoser og pæoner

De er skønne, smukke, fantastiske og overdådige, sådan er det bare med bonderose og pæoner!

Den mørke pink stod på gården forputtet mellem forvoksede buske og træer, men det lykkedes mig at flytte den det år vi flyttede ind. Sidste år var den et sølle skvat, men i år har den virkelig taget revanche.

Den hvide flyttede jeg fra vores gamle have samme år og den har også fået styrken tilbage i år.

Det samme gælder min lyserøde kæmpe Sarah Bernhart, som også er taget med fra vores gamle have.

Sidste år fik jeg et gavekort til Pæoneksperten i fødselsdagsgave. Så min samling er nu udvidet med bonderoserne White Angel, Festival Dream og Dr. Alexander Fleming samt en træpæon (Duchess de Marlborough). De blev sat i efteråret og kun den ene magtede at sætte blomst i år, men hvilken sjov en; Festiva Dream er tidligt blomstrende med hvide blomster med fine pink aftegninger.

Når nu beddet er så smukt i år, så kan jeg næsten ikke vente til næste år, hvor de nye planter er blevet mere kraftfulde. Jeg bliver vist nødt til at bestille lidt flere bonderoser med forskellige blomstringstider til efteråret, så sæsonen for disse skønne blomster kan trækkes så lang som mulig.

Solsikker - gudespise til høns

Generelt er jeg ikke så glad for gule blomster, lige med undtagelse af solsikker, som jeg synes er helt fantastiske blomster, jeg ikke kan få nok af.

Solsikker findes i alle mulige små og store varianter med et eller flere hoveder på, og de kan vokse de mest umulige steder uden nogen egentlig form for pasning; de høje skal bare have noget at læne sig op af.

I løbet af sommeren, når blomsten bukker og reelt er afblomstret, så klipper jeg hovederne af og serverer for hønsene; det er ren gudespise for høns 😊 

De snakker og kalder på hinanden, når der serveres, og så går de ellers i gang med at tømme solsikkehovedet for frø. De stopper ikke før det er helt tomt!

- Om efteråret må hønsene dele de sidste solsikkehoveder med havens fugle, de skal også have det godt.