Da vi flyttede ind på gården, fandt vi i forhaven et stort rosenbed med omkring 50-60 roser begravet i brændenælder, tidsler og skvadderkål. Utroligt nok levede flere af roserne stadig, men de var meget medtagne efter mere end 4 års indelukke. Vi forsøgte at redde nogle af roserne, fik fjernet al ukrudt og lagt et tykt lag flis over hele beddet.
År for år har jeg fået plantet beddet til med sommerfuglebuske, hortensia og stauder, men det har ikke været en helhjertet indsats!
Så i weekenden tog jeg fat; gravede de sidste gamle rosen-stakler op, flyttede rundt på stauder og hortensia, samt hentede nye stauder på planteskolen. Mandag aften, gennemsylet af latterlige myg, stod beddet færdigt; hvilken tilfredsstillelse langt om længe. 

Nu er det bare at vente og se om det hele passer sammen i farver og højder. Ellers må jeg jo i gang igen :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar