Synes lige jeg vil vise resultatet af at have sprøjtet solbærbuskene med udtrækket fra brændenælderne.
Et sted i Danmark findes Min Hemmelige Have. Haven er en gammel landbohave, omkranset af gamle linde- og kastanjetræer med marker som nærmeste nabo. Her vrimler med vilde dyr, luften er frisk og himlen høj, udsigten er fantastisk og så er her ro, og det til trods for at byen ligger i gå-afstand herfra. Her er bare dejligt at være.
Viser opslag med etiketten Skadedyr. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Skadedyr. Vis alle opslag
torsdag den 20. juni 2013
søndag den 16. juni 2013
Brændenælder
Da vi flyttede ind på gården, havde stedet stået tomt i 4 år og haven havde kun været holdt nede med buskrydder, så brændenælderne havde fået frit løb og stod i 4 meters højde. Fra da af blev min kæphest at udrydde brændenælder på vores grund.
I år har jeg afprøvet rådet med at lave brændenældegødning og lusemiddel:
- En spand med friske brændenælder evt i et kartoffelnet.
- Overhældes med vand (regnvand) og stilles til side i ca. 14 dage, gerne et sted med både sol/skygge. Det LUGTER forfærdeligt, ligesom gylle, når det er klar.
- Hæld det gennem en si eller et groft klæde og det er klar til brug. Opbevares i lukket spand i skyggen indtil brug.
Lusemiddel: Væsken sprayes direkte på roser og andre angrebne planter.
Som gødningsmiddel må jeg nok afvente lidt endnu, for at se hvor godt det virker. Men som lusemiddel er det fantastisk! Mine solbærbuske blev sprøjtet for 14 dage siden, da jeg opdagede krøllede blade i toppen. De angrebne blade ser stadig lyse ud, men planten har skudt fra toppen igen med friske nye blade, et godt tegn på at lusene ikke har fået bugt med topskuddene. Så nu er roserne også blevet sprøjtet.
Endelig har jeg fundet noget nyttigt at bruge brændenælder til!!!
Abonner på:
Opslag (Atom)



