søndag den 8. november 2015

Han er sød, han er fræk og vældig farlig

Nu har Tot næsten boet hos os 3 uger. Han vokser fint og er lige så glad for mad og lækkerierne i køkkenet, som Tiger er. Derfor hat jeg også ganske mange små fine røde prikket på lårerne efter Tot's små kløer, når han forsøger at bestige mine ben under aftenens madlavning!
Han er skøn, legesyg, uartig og 'meget farlig' med rejste børster - en rigtig killing!

Siden sidste fredag har Tot fået lov at være ude; det var helt klart på tide efter han havde angrebet vores vildsvin i stuen.


Hønsene er meget interessante, og han er ikke rigtig bange for dem... men det er de heller ikke for ham.
Her er så meget at undersøge og blade, der hele tiden falder ned fra himlen.
At klatre i træer fangede han hurtigt.


Bladene er fantastisk gode at gemme sig i - kan I finde Tot?


Køkkenhaven er et slaraffenland med mange gode gemmesteder mellem hindbærrene, aspargestoppene eller under bønne-espaliet.
Men efter 3-4 timer udenfor, så bliver selv en lille killing på udforskning sulten og træt - helt vildt træt! Så Tot væltede omkuld; han faldt faktisk i søvn sådan her :-)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar