Drivhuset har været på tegnebrættet siden sidste år, men blev nedprioriteret til fordel for shelteren.
Men i år er det så blevet tid!
Vi har besluttet at drivhuset skal være i træ, gerne i lidt vintagestil, da det skal fungere som en mellemting mellem drivhus og orangeri for at tilgodese både mine og min mands interesser. Jeg dyrker frugt og grøntsager, min mand holder oliven-, citron og mandeltræer, samt agaver og kaktus....
Byggeprojektet er nu gået i gang.
Den gamle sokkel er blevet forhøjet lidt og pudset op. Der er muret en gavl op i den ene ende; den er filset lidt råt. Derudover er der muret en skorsten op, så der er mulighed for installering af brændeovn.
Min flittige, kreative mand har nu fået malet soklen sort og lagt det flotteste gulv i sildebensmønster.
Nu er så bare at vente på, at tømmeren kommer med drivhuset!
Hvor er de flotte mursten til gulv fra?
SvarSletHej Laila
SletDet er faktisk nye gule mursten.
Efter de var lagt, fejede vi en blanding af jord, grus og vand henover ad flere gange. Da vi synes resultatet var som vi ønskede, fejerde vi det overskydende væk. Det er en måde at få dem til at se gamle ud, hvis du ikke kan skaffe gamle sten.
Har i mørtel imellem murstenene eller bare sand?
SvarSletVI har ikke mørtel mellem stenene.
SletDa de var lagt blev der fejet groft grus med sten i ud over for at fylde mellemrummene og 'låse' stenene. Derefter blev der fejet sand ud over.