Igår hoppede den første falkeunge så ud af reden og undersøgte start- og landingsbanen i lærketræet. Stadig let dunet og lidt usikker, hoppede den rundt fra gren til gren, baskende med vingerne, mens den overvejede om det var tid at teste vingerne. Tilsyneladende vurderede falkeungen, at den ikke var klar til første flyvetur endnu og forsøgte at baske sig tilbage til reden. Men, enten havde de 3 andre unger besluttet, at det var skønt med mere plads i reden og derfor ikke flyttede sig fra indgangen eller så var det et fejlskøn i hoppet der gjorde, at ungen langsomt dalede ned på græsset i stedet for.
Vi holdt øje med falkeungen i flere timer, mens den hoppede forpjusket rundt på græsset, sådan lidt gumpetung. Enkelte gange forsøgte den at hoppe op af de store træer, og til sidst lykkedes det den at komme et par meter op i et træ og sidde lidt i ly af en lille fuglekasse.
Det var på det tidspunkt vores kat Panter kom og så den store lækkerbisken. Efter kort overvejelse kravlede Panter op i træet; falkeungen hoppede ned, og så sad de to dyr med 1/2 m afstand og nedstirrede hinanden. - Det kunne vores yngste dreng ikke klare; så Panter blev hurtigt gennet væk. Drengene fandt en stor stige og satte den op ad lærketræet. Jeg fik forsigtigt fat i falkeungen, som kiggede på mig med store sorte øjne og en åben mund uden at sige en lyd. Forsigtigt kravlede jeg op ad stigen og falkeungen hoppede ud på en gren og satte sig.
Stigen blev fjernet for at undgå let adgang for kattene og så ventede vi, men ungen flyttede sig ikke. Lige indtil imorges, hvor den pludselig sad lige ved siden af falkekassen, hvor de 3 andre unger sad og kiggede ud. Nu er ungen så hoppet tilbage i reden og genforenet med sine søskende og der sidder nu 4 falkeunger på stribe i kassen, snart klar til at flyve ud.
Ja, jeg ved godt at det er at påvirke naturens gang, men den så sund og rask ud og var nok bare lidt mere modig end sine søskende, så jeg syntes dem fortjente en chance til.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar