I april 2012 påbegyndte vi anlæggelsen af køkkenhaven, - endnu et af vores større projekter. Fra begyndelse måske en anelse ambitiøst at nå inden sommeren, og det krævede da også en hel del sene forårsaftener med malerpensler og efterfølgende lange arme, ømme rygge og lidt hjælp udefra. MEN da køkkenhaven stod klar i slutningen af maj var det åbenlyst, at det var det hele værd! Her er så skønt at være - gemt væk fra vejen, i læ for både norden, sønden og vesten vinden, med sol fra tidlig morgen til sidst på dagen. Dette er mit ynglingssted fuld af ro og skønhed og derfor navnet Min Hemmelige Have.
Køkkenhaven består af 15 højbede som er 4 m lange. 10 højbede har fast beplantning som bærbuske, rabarber, krydderurter, asparges, artiskokker og jordskokker. Køkkenhaven er omkranset af hegn; meget vil jeg dele med rådyrerne og harerne, men køkkenhavens afgrøder er til os. Selv hønsene bliver venligt gennet ud, når de i ny og næ har har sneget sig ind for at jordbade i bedene.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar