lørdag den 7. maj 2016

En skøn flittig maj dag

Endelig kom vejret som haven og jeg, og sikkert alle andre, har ventet på.
Så selvfølgelig har jeg skulle nå så meget som muligt:
- gøre de sidste højbede klar til såning og plantning
- lave nyt espalier til ærterne
- plante ærteplanter ud og efterså
- sætte skalotteløg (de nåede ikke med i første omgang, da jeg satte løg i april)
- plante vinterporrer
- så romainesalat
- så pastinakker
- så tre slags rødbeder
- plante kålrabi ud
- plante fennikel ud
- fjerne ukrudt og rive havegange (nåede næsten hele vejen rundt)


Efter en halv arbejdsdag blev der hurtigt skiftet til havetøj og så i gang. Heldigvis var drengene hjemme til at hjælpe lidt med, - de skal godt nok sparkes lidt i gang, men så går det fint :-) især hvis det inkluderer lidt spejderhåndværk med besnøringer.
To-do listen er dog stadig lang, så det er skønt med en forlænget weekend!!!!


Belønningen for fliitigheden var i dag frisk plukkede asparges i rigelige mængder og årets første rabarber, som blev tryllet til lun rabarbergrød med vanilleis - uhm!



Ingen kommentarer:

Send en kommentar