mandag den 31. august 2015

En anden hemmelig have - i Provence

I sommerferien lejede vi et hus i Les Baux-des-Provence, eller rettere i bjergområdet derved.
Faktisk lå huset op ad 2 km asfalteret vej, hvoraf en halv km var meget smal vej og herefter var der igen 800 m op ad lille grusvej på Alpillernes bjergside. Lige her i midten af ingenting lå La Mas Hulotte med højt til himmelen, udsigt over dalen, duftende lavendler og vild rosmarin, med cypresser svajende i den lette brise, oliventræer, graner og syngende cirkader. 






















Vi boede ugeneret i husets annex med egen terrasse og lille have, som på en gang var velordnet med krukker og plateauer af bede og samtidig vildt og uregerligt med en tilvokset bænk og virvar af vildskud af småbladet kristtjørn, lavendel, rosmarin, kaktus, agave og dagliljer - fuldstændig skønt, hyggeligt og akkurat den Provence stemning vi søgte. 





















Poolen var til fri afbenyttelse og lå smukt midt mellem oliventræer og blomstrende nerier; dejligt svalende i den varme Provence sommer.

















Dette var helt klart familien Savarit's hemmelige have, som man ikke finder uden man ved hvor man skal lede! 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar